fotomaniac.dk ©
 
Vamos a la playa!
Vamos a la playa!

Noget mæt på sightseeing og sol/kulørhungrende besluttede jeg mig for at tage på stranden lørdag. Ikke så langt fra hostlet ligger Transbordador Aeri, som er en slags luftbåren metro. Mellem to tårne hænger en "vogn" på en wire, som så transporterer folk fra havnen til stranden. Smart! Man kan også gå derud, eller tage bussen, men jeg synes nu alligevl jeg ville udfordre min veludviklede højdeskræk. Udsigten er selvfølglig superflot deroppefra, men damn(!), hvor det kilder i maven!

Vejret i Barcelona er noget underligt og omskifteligt. Inde i byen kan der sagtens være overskyet og se ud somom det trækker op til torden, men ligeså snart man kommer ned til vandet, skinner solen. Dejligt med lidt varme på min blege hud. Desværre tager det jo altså lang tid at få kulør, når man smører sig ind i faktor 30, så det er stadig kun mine arme og min næse der har fået farve (efter skoldningen i Bordeaux).

Lørdag aften efter spansk paella (må altså konstatere at jeg ikke synes det er supergodt. Prøvede det for mange år siden, sidst jeg var i Spanien, uden succes. Men alle har sagt at det må ha været en fejl, så jeg prøvede igen. Stadig uden succes), tog jeg ud til Torre Agbar, som er tegnet af Jean Nuovel. Fint fint. Men lidt et skummelt område at rende rundt i alene en lørdag aften. Men jeg skulle også pakke og tidligt i seng, og tidligt op, for at komme hjem.


2008-06-15 • 0 Comments • Categories: Architecture |  Canon Ixus 70 |  Summer |  Traveling |  
Mere sightseeingVamos a la playa!Home sweet home!
 
134 photos • 14105073 visits • template by dolichocephale • made with Pixelpost