fotomaniac.dk ©
 
Kære Dagbog...
Kære Dagbog...

Har tænkt meget over hvordan jeg skulle starte photoblog'en op igen. Tror det bliver lidt som en klassisk dagbogsform. Og selvom det nok bliver meget personligt, så skriver jeg til dig som læser med. Dig som jeg savner hjemme i Danmark. Og med dig, mener jeg jer. Here goes:

Kære dagbog. Fik sagt farvel til alle derhjemme henover weekenden. Det var dejligt og det var hårdt. Synes jeg har grædt meget, men det hjælper også. Jeg har glædet mig vildt. Været mega nervøs. Haft sommerfugle i maven, og kvalme. Havde håbet på at det ville blive afløst her til sidst, af forventningens glæde, men det er stadig en blanding. En rutchebanetur af følelser. Det hele føles pludselig meget usikkert og det er ikke helt så rart som jeg havde håbet. Måske er det ikke lykken at være fri, men måske er det også for tidligt at sige noget om. Nu ligger jeg i Pernilles lejlighed i London og burde faktisk sove. Var oppe kl. 4 i morges, noget tidligt for det lille B-menneske. Pernille har været så sød at give mig lidt husly, i hende og kærestens byhus, som ligger et stenkast fra Arsenals stadion. Jeg har taget et billede af det til dig far. Dagens hovedtema, og hele formålet med pitstoppet her i London, var at hente min portfolio hos House of Portfolios. Den er lille, og i hvidt læder med hvide sider og mit lille kameralogo præget ind i læderet på forsiden. Rigtig rigtig fin. Men burde nok ha haft 10 sider mere i den. Den ser lidt halvtom ud- (jaja, jeg ved godt man skal være optimistisk og mene at den er halvt fuld men... jeg er nok ikke lige der lige nu) Men den er flot og færdig nu, med "kys i røven" prints fra Laboratoriet. Jeg skal nok blive glad for den.

I morgen skal jeg se udstillingen med Rankin og hvis der er tid, måske også en tur på Tate. Ellers har jeg spist sushi til aftensmad. Det er klart det sværeste, husker det også fra sidste år (interrailturen)- det der med at spise aftensmad alene. Hvorfor er det lige at det ikke er noget problem at spise ude alene til frokost, eller natmad på McD alene. Men at sidde på restaurant alene om aftenen og spise. Det kræver is i maven. Kan ikke lade være med at føle mig som en ensom idiot. På trods af at det jo er mit eget valg. Jeg tror på at man må være fri som menneske, når man med stor glæde kan gå på restaurant om aftenen og spise i selvskab med sig selv, uden læsestof, og uden at føle sig ene og alene og dum. Indser nu, at målet i virkeligheden er, at føle sig som et helt menneske, som hviler i sig selv. Og ikke blot at få hul igennem til Donna. Måske sku jeg finde en plet ved floden i morgen aften og kigge lidt på vandet, og se om det kan give mig lidt af den samme ro som Islands Brygge kan.

Huskeliste: Flyve fra Heathrow Terminal 3, tjeck undergrundsforbindelse, byt for stram bluse i TopShop.


2009-08-10 • 1 Comments • Categories: Architecture |  Canon Ixus 70 |  Traveling |  
In the hood #10Kære Dagbog...Gettin' Ranked
 
134 photos • 14105097 visits • template by dolichocephale • made with Pixelpost