fotomaniac.dk ©
 
Udadvendt indeni og indadvendt udenpå
Udadvendt indeni og indadvendt udenpå

Kære dagbog.

Efter 3 dage i Melbourne er jeg ved at være klar til at skrive lidt igen. Det hele er indtil nu, stadig en meget blandet oplevelse. I torsdags da jeg ankom i lufthavnen var jeg bare fuldstændig smadret efter 28 timers rejsetid. Kunne ikke engang overskue at finde den billigste vej til hostlet, så jeg sprang direkte ind i en taxa. Det viste sig selvf. at være en dårlig idé idet taxachaufføren ikke rigtig vidste hvor det var henne. Så efter en del op og ned af den samme gade, var der et par unge tøser vi spurgte om vej, som ringede til hostlet for at få kørselsvejledning. 75 $ (ca 300kr.) fattigere blev jeg indlogeret på et værelse med 4 senge. Et asiatisk par og en finsk, utrolig nørdet gut og mig. Ikke ligefrem de mest socialt udadvente typer, så der var ligesom allerede der lagt op til utrolig meget alene tid. Selvom vi havde fået rigelig med mad på flyet, var jeg alligevel rimelig sulten, men efter forgæves at have ledt rundt i kvarteret efter et sted at få lidt mad, måtte jeg opgive og spise en cookie og en pose chips fra automaten på hostlet. Derefter røg jeg direkte i seng kl. 9 om aftenen, lokal tid. Kl. 3 blev jeg så vækket af den nørdede finske fyr, som i søvne blev ved med at tænde lyset. Da jeg lå i den øverste køje, var det ligesom ret svært at falde i søvn igen, badet i spotlys. Var oppe efter vand. Røg en smøg (ja... jeg er faldet i... jeg ved det godt. må stoppe igen. snarest). Vendte og drejede mig til kl. 7 og faldt så endelig i søvn igen og sov til kl. 1 og havde dermed misset morgenmaden. Somom jeg ikke var sulten nok i forvejen!

Men jeg måtte jo ud og se mig omkring, og ikke mindst spise! Straks! Utroligt som så basale en ting, som at spise pludselig bliver et problem. Kommer til at tænke på Mashlows behovspyramide. Hjemme i DK var alle behov for et godt liv ligesom opfyldt, men alligevel var der jo ligesom noget som manglede. Nu står man så her, og skal starte forfra med at opfylde de mest basale behov, og stadig huske på hvorfor det liiiige var man tog afsted. Og med man, mener jeg selvfølgelig mig. Anyways. Hostlet her ligger i St Kilda kvarteret i Melbourne, som efter sigende skal forestille at være et blomstrende nyt, ungt og trendy sted, og trendy som man jo prøver at være, tænkte jeg jo, da jeg bookede hostlet, at det jo liiiige var noget for mig. Min lonely planet havde bare lige glemt at fortælle at kvarteret OGSÅ er præget af prostitution og mange bumser. Og man føler sig jo også utrolig velkommen, når man på gaden om aftenen bliver spurgt om man er "working". Synes nu ikke jeg plejer at klæde mig særligt slutty og desuden er her også for koldt til lårkort, så det var jo ikke ligefrem det der gjorde det hele bedre. Nå tilbage til projekt "se kvarteret og få noget mad i en fart". St Kilda ligger ned til stranden og jeg tænkte at jeg ville gå den vej ned af, for det skulle da været et dårligt kvarter, hvis ikke nogen havde åbnet nogle caféer der. Og jo, mindsaten... masser. Så jeg fandt et sted og fik noget pasta og en ginger ale. Obviously alene, men det er ligesomom det ikke føles slemt om dagen. Herefter gik jeg lidt videre rundt i kvarteret og ville prøve at finde et sted hvor jeg ku få et taletidskort, så jeg igen kunne ha hul igennem på min telefon. Er jo lidt vigtigt at Donna Hay kan komme i kontakt med mig. Herefter tog jeg bare tilbage til hostlet for at tjekke lidt mail, skrive lidt og få telefonen op og køre.

Ved aftensmad tid, gik jeg ud igen. Havde overvejet at handle ind til at kokkere på hostlet, men må indrømme at jeg ikke gad. Så endnu et aftenmåltid alene. Hader det. hader det. hader det. Det bliver den hårdeste nød at knække, men heldigvis bliver det lidt lettere for hver gang. Det er mest det der blik man får når man kommer ind. "Skal du spise?-ALENE????!" Eller, det føles sådan. I princippet ku jeg jo være ligeglad, eftersom jeg sandsynligvis aldrig behøver at se de mennesker igen. Men jeg er bare ikke ligeglad. Andres mening og opfattelse om mig, har alligevel stor inflydelse på, hvordan jeg har det med mig selv. Og det er jo det der er hele humlen. Hvordan jeg har det med mig selv. Det hele er inde i mit forvirrede hoved. Men kernen er jo bare at jeg usikker. Det underlige er bare at der er så stor forskel i følelsen af at spise alene om dagen og om aftenen. Det er somom det er mere ligitimt om dagen. Jeg ved ikke. Jeg kan filosofere over det i timevis, men det bliver nok også lidt kedeligt for dig at læse om.

Som du måske har fanget, var jeg ikke videre imponeret over byen, eller ved særligt godt mod for den sags skyld. Var skuffet over området, skuffet over hostlet og mest af alt bare forvirret. Havde jeg gjort det rigtige? Havde allerede hjemve og savner alle. Typisk mig! Men besluttede at jeg jo må give mig selv, byen og landet en chance og i hvert fald være her de 2 mdr. jeg havde sat mig for, fra starten.

Næste morgen (igår) var jeg mere udhvilet og næsten over jetlagget. Og som du jo har lært før, så er jeg altså lidt gladere og ovenpå når jeg er udhvilet. Jeg havde aftenen forinden planlagt at shoppe nogle ting jeg mangler, samt udforske et andet kvarter her i byen. Det handler jo også om at finde et sted, hvor der er en vibe, man måske har lyst til at være en del af og bo i. Så jeg tog først ind til centrum (Federation Square), for at finde et kort over det kvarter jeg ville ud til, samt købe australske stik til min computeroplader. Det første billede er fra Federation Square. Synes jeg kunne genkende bygningen der i midten lidt. Ligner lidt samme stil som Jødemuseet i Berlin. Må google om det ER Daniel Liebeskind der har tegnet. Inde i byen er der jo, som i så mange andre steder, proppet med folk og turister, så jeg skyndte mig videre.

Havde regnet deres Tramsystem ud (sporvogne), så jeg hoppede på 112 ud til Fitzroy, som ligger lidt nord for centrum. Det skulle også forestille at være ungt og trendy og "bohemian". Her ligger bl.a. Crumpler's flagship store, som jo er australsk. Tænkte jeg ville kigge lidt på det samt finde en café til frokost. Havde desværre ikke fået afmærket Crumpler på et kort, så jeg gik og gik og gik rundt i kvarteret for at finde det. Heldivis var stemningen dejlig, solen skinnede og folk var SÅ søde. Fik lidt hjælp af en sød ekspedient i en tøjbutik hvor jeg købte en "cardy" (en cardigan- her er pissekoldt"). De har i øvrigt masser af punktøj butikker hernede Desirée. Så fx en ret flot, rød dameudgave af en bowlerhat (ja det er nok ikke en bowlerhat men tror du ved hvad jeg mener). Tænker på at du jo snart har fødselsdag. Tog godtnok ikke et billede af den, men tilgengæld har jeg fotograferet dødningehoveder til dig.

Da jeg endelig fandt Crumpler, viste det sig at jeg havde gået forbi butikken een gang. Man tror jo at en flagship store er stor. Men det er den så ikke! Planen var at jeg skulle have et nyt sleeve til min computer, for den gamle er jo for lille, nu hvor jeg har fået ny og lidt større computer. Men dem forhandler de så ikke i Australien. De er kun markedsført i Europa. Så meget for den flagship store. Men så... viser det sig at de har en workshop hvor man kan custumize en taske til sig selv. Og så tænkte jeg jo, at det jo kunne være lidt cool, nu hvor jeg har fået portfolio med logo, at købe en taske, hvor jeg både kan have computeren OG portfolio'en med logo på også. Og det er faktisk ikke så meget dyrere. Selve tasken er 800 kr og med logoet vil det ca. blive 200 kr mere. Så det overvejer jeg. Har ikke besluttet mig endnu, men tror at det ku blive lidt fedt. På en café fik jeg efterfølgene min første VB mens jeg har været her, mens jeg kiggede lidt på folk, skitsede lidt på ideer til tasken og kiggede på farveprøver.

Aftenensmaden blev på en italiensk restaurant tilbage i St Kilda. Igen alene. Havde faktisk spurgt på hostlet om der var nogen som ville med, men de er nogle dødbiddere alle sammen. Men da jeg havde haft en rigtig hyggelig dag, var det faktisk ikke så slemt. Over pizza og rødvin tænkte jeg på, at Fitzroy minder lidt om en blanding af Vesterbro og Nørrebro i København. Bare uden ludere og bandekriminalitet. Her tror jeg godt jeg kunne føle mig hjemme for en tid. Så jeg har skrevet til en couchsurfer som bor der. Hun mangler faktisk også en roomie, så jeg tænkte at hvis jeg boede hos hende et par dage, kunne jeg tjekke området ud, og måske, hvis vi kommer godt ud af det med hinanden kunne jeg leje et værelse hos hende.

Nu er kl. 12.30 og jeg er netop tjekket ud af hostlet. Bruger lige det sidste internet tid jeg har købt her og prøver at planlægge min dag. Det regner så jeg tror jeg vil tage ind til byen og se Melbourne Aquarium. Omrking kl. 17 skal jeg mødes med Nicole som er en pige jeg også har fundet på couchsurfing. Hun bor i den nordlige ende af byen, et godt stykke ude, sammen med Stephanie. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde dem, håber de er søde og kan give mig lidt insiderviden om byen. Der skal jeg være indtil torsdag. I morgen skal jeg prøve at ringe til Jesper, fotografen som jeg har haft lidt mailkontakt med, inden jeg tog afsted. Er ved rigtig godt mod lige nu og tænker at jeg jo altid kan rejse lidt videre nordpå, alt efter hvordan det går med fotografen og pigen i Fitzroy,


2009-08-16 • 3 Comments • Categories: Canon Ixus 70 |  Traveling |  
Gettin' RankedUdadvendt indeni og indadvendt udenpåJeg har set en haj OG en pingvin i Australien
 
134 photos • 14105113 visits • template by dolichocephale • made with Pixelpost