fotomaniac.dk ©
 
Heaps of dodgy stuff
Heaps of dodgy stuff

Kære dagbog.

Meget er sket siden i torsdags. Og så alligevel ikke. Venter stadig på at noget arbejde skal falde ned i mit skød, og er i fuld gang med at prøve at få fat i folk rundt omkring. Tog jo til møde med fotografen Jesper torsdag morgen. Gik rigtig godt. Vi havde en god snak, viste ham min portfolio, og han gav mig en liste med nogle fotografer han kender, samt hans agent, som jeg så har prøvet at konktakte. Noget konkret, såsom et møde el. et job er der dog ikke kommet ud af det endnu, men jeg arbejder videre og venter i spænding på at nogen skal ringe, el. skrive.

Efter mødet med Jesper var mit humør rigtig højt. Klar på at give den gas, og fik ligesom også følelesen af at det nok skal gå alt sammen. Desuden ligger Jespers studio i Prahran området i Melbourne som, ligesom Fitzroy, er superhyggeligt og fuld af god stemning, hyggelige caféer og god shopping. Om aftenen tog jeg i IMAX theatre for at se Harry Potter i 3D. Superfedt! Bortset fra at det kun var de første 15 min. af filmen som var 3D. Lidt af et ripoff, men hvad. Efterfølgende tog jeg på bar, for at kaste mig ud i kunsten at møde fremmede folk, og have en hyggelig aften på egen hånd. Puha jeg synes det er svært og nervepirrende. Det gælder om at hive de gode pickuplines frem og pakke genertheden og usikkerheden langt væk. Heldigvis havde jeg jo en god portion optimisme pga formiddagens møde. Så det lykkedes at falde i snak med en stak unge fyre (lidt for unge) på tagterressebaren, som jeg også var på om mandagen med pigerne. De fleste af dem havde selv rejst en del rundt, så det var sjovt at høre om deres erfaringer og fortælle dem om min plan. Det skal nok gå alt sammen.

Fredagen gik mest med at sove tømmermænd ud. Det var alligevel blevet lidt for hyggeligt for en torsdag aften. Det var jo meningen jeg skulle bruge fredagen på at ringe til nogle af alle mine ny kontakter, og prøve at sætte nogle møder op. Fik da også ringet lidt rundt, men var bare ikke rigtigt på toppen. Undskyldte mig med at det jo også er vigtigt at socialisere ellers bliver jeg jo helt ensom.

Lørdag havde Caroline planlagt at tage ud på et Sanctury for at kigge på nogle Australske dyr og spurgte om ikke Nicole og jeg ville med, så det gjorde vi. Det var nærmest en lille zoo med kænguruer, koalaer og tasmanske djævle mm. Meget hyggeligt og fedt at se, omend jeg da også gerne vil se de her dyr i den fri natur. Om aftenen tog vi på bar i Fitzroy for at høre noget musik og så jeg kunne møde et par af Nicole og Carolines venner. Superhyggeligt sted med god stemning og følelesen af at jeg nok godt kunne falde til her, for en tid, blev bare stærkere og stærkere.

Efter jeg kom ud af St Kilda og har brugt en masse tid sammen med Nicole og Caroline har mit humør klart været bedre. Har ikke haft hjemve længe, ville blot ønske at du var her i stedet. Nu er det mandag, og jeg er rykket på hostel igen. Denne gang i Fitzroy. Superhyggeligt hostel med en god vibe, men man kan godt mærke at det er lavsæson. Har brugt det meste af dagen på at pakke og ringe til nogle af fotograferne, agenterne og magasinerne på min liste. De fleste er søde, men har travlt el. er meget svære at få fat i. Især magasinerne er en killer. Det er nærmest umuligt at få lov at tale med den rette person. Får bare at vide at jeg skal sende en mail, som de så vil sende videre til rette vedkommende. Specielt Donna Hay er svær. Jeg kan godt mærke at der er mange som ringer. Så jeg har selvf. sendt en masse mails, og brugt tid på at følge op, men har ikke fået hul igennem til nogen endnu.

Planen er blive her i Melbourne til onsdag og krydse fingre for at der sker noget. Hvis ikke tager jeg bussen til Merimbula, som er en kystby, der ligger ca midt mellem Melbourne og Sydney. Der bor Carolines mor og jeg kan få lov at være der et par dage. Efter sigende skulle der være en stor mulighed for at se pukkelhvaler der, samt at gå en tur på stranden og få lidt frisk luft, vind i håret og vand at kigge på. Fredag vil jeg så tage videre til Sydney og prøve at få gang i mine kontakter deroppe. Har jo allerede gang i Donna Hay, samt et agentbureau der. Så nu gælder det bare om at få hul igennem til dem, og aftalt nogle møder. Desuden håber jeg at få mulighed for at mødes med en anden dansk fotograf, Mikkel Vang.

Savner alle hjemme, men savner ikke rigtigt DK. Håber virkelig at der kommer noget arbejde forbi min næse her, så jeg ikke behøver at komme hjem allerede i starten af oktober.


2009-08-24 • 1 Comments • Categories: Architecture |  Canon Ixus 70 |  Traveling |  
Jeg har set en haj OG en pingvin i AustralienHeaps of dodgy stuffIn progress
 
134 photos • 14105112 visits • template by dolichocephale • made with Pixelpost