fotomaniac.dk ©
 
Ja jeg er stadig i live
Ja jeg er stadig i live

Kære dagbog.

Der er vel gået en uge siden sidst. Har ikke skrevet så meget, for der er ikke sket så meget. Mit humør er stadig meget op og ned, og jeg er ved at blive superfrustreret over at der ikke sker en skid mht. jobs.

Har haft masser af møder med fotografer om assistentjobs, men responsen er utrolig lav. Alting går i cirkler. Ringer til folk, sender dem mails, ringer igen, sender flere mails, følger op, tager til møde, venter, sender mails, venter, ringer. I mandags var der endelig bid. Fik et opkald fra en person jeg ikke direkte havde tigget om at ringe mig op. Hurra. En fotograf som skal bruge en assistent til et job på mandag. Bare en dags arbejde, men det er bedre end ingenting. Han deler studie med 10 andre fotografer, så forhåbentlig er der udsigt til mere arbejde derfra.

Derudover har jeg afleveret min mappe til gennemsyn hos et andet agentbureau som jeg har bearbejdet de sidste 3 uger med masser af telefonopkald og mails. Langt om længe fik jeg ham til at sige noget i telefonen ud over at han havde travlt. Han havde kigget på min nye hjemmeside og sagde at han synes at mit arbejde er rigtig flot, men lidt for specialiseret, men at han måske godt kunne se noget potentiale for noget lifestyle materiale. Så jeg overtalte ham til at kigge min mappe når han fik tid. Jeg skal hente den på tirsdag, og tror nok jeg har overtalt ham til et lille møde på en halvtimes tid. Det positive er at han indtil nu er den eneste som ikke har udelukket at tage nye fotografer ind. Til dig som læser med, som ikke er i fotografbranchen, skal jeg måske lige forklare, at et agency er et firma som repræsenterer fotografer og forsøger at skaffe kunder. I princippet sælger de fotografen til reklamebureauer, direkte kunder, magasiner mm. De tager self. en procentdel af ens fortjeneste, men hvis man ikke er så god til at sælge sig selv, kan det være godt at have en agent. Desuden er det meget brugt her og i USA. Så igen. Jeg venter, og håber.

Åh ja... og så fik jeg jo endelig taget mig sammen til at finde ud af hvad ham den søde på hostlet hedder. Joe.... og ikke Joe the plummer, Troels. Og på forunderlig vis fik aftalt at gå ud og spise mandag aften. Han valgte dog at brænde mig af, og undskyldte sig tirsdag med at han havde meget om ørene fordi han sku have besøg af sin far, og skulle rejse til New Zealand torsdag. Fint nok, ville bare være rart, hvis han havde sagt det før og ikke efter. Følte mig ærlig talt en smule dum og pinlig. Så ja, mænd i Australien er også nogle fjolser. Eller mænd er måske så meget sagt. Drengerøve er det vel nærmere. Tænker at det godt kan være jeg skal droppe de der surfere. De er formentlig ikke et hak bedre.

Er ellers midlertidigt flyttet ind hos Nicole og Caroline, du ved pigerne som jeg couchsurfede hos. De har givet mig lov til at leje et værelse til 100$ om ugen, bare indtil jeg finder ud af om jeg skal være her i Melbourne eller i Sydney. Der er mere ro til at arbejde/ ringe og sove ordenligt om natten og desuden billigt. Hostlet har allers været rigtig hyggeligt. Kan godt lide at være der og har mødt masser af søde mennesker. Bl.a. Amanda, en pige fra Sydney, en sød gut fra England, Will, som også er fotograf og nærmest er her under samme forudsætninger som mig og en tysk pige Catrin, som er fysiker og skal arbejde her i et år. Så alle er folk som bliver hængende her i landet i et stykke tid, og ikke bare pludseligt skal rejse videre. Tror faktisk jeg kan tælle sammen at jeg har fået 6 ny venner i de 4 uger jeg har været her. Så succesraten på det er noget højere end succesraten på arbejde. Det er dejligt og gør self. at jeg ikke længere føler mig så alene og har nogen at gå ud med.

Jeg har ansøgt om mit australske tax file no og ABN no og desuden været i banken og åbne en konto. Har også fået hentet min færdige crumplertaske med eget logo på, så nu ser jeg rigtig prof ud når jeg tager til møde. Ang. Donna Hay, har jeg ikke hørt så meget ud over at jeg ringede til AD'eren igår. Han siger at jeg skal regne med at der går omkring to uger før de begynder at planlægge prøveskudsdagen, da de netop er gået igang med at skyde tll næste nummer. Men umiddelbart virker det til at det er ret sandsynligt at de vil have mig med på det. Den danske fotograf Mikkel Vang, som jo har lavet rigtig meget for Donna Hay, siger at han er tilbage i Melbourne om 2 uger og at vi kan ses der. Jeg glæder mig meget til at møde ham og høre om hans erfaringer.

Lige nu bekymrer jeg mig allermest om det faktum at jeg stadig ikke har et kamera, og økonomien ikke ligefrem peger i en positiv retning. Min bank i DK er ikke videre interesserede i at hjælpe, så jeg begynder at frygte at det hele måske vil gå i vasken pga. det. Indtil videre har jeg self. ikke haft behov, men snart bliver det meget aktuelt, idet jeg har hørt fra det danske stockfotobureau som jeg kontaktede inden jeg tog afsted. De er interesserede i at starte et samarbejde op, og selvom det ikke er noget man bliver rig af, så er det helt sikkert en start og en mulighed for bare at komme igang med at skyde noget og begynde at få nye ideer.

Har ikke rigtigt snakket om det før, for det har været et meget ømt punkt, men har længe slet ikke haft lyst til at fotografere. Faktisk begyndte det så småt efter svendeprøven og efter halvandet år hos Kam var den næsten helt væk. Tragisk når det altid har været det eneste jeg overhovedet har haft lyst til at gøre og noget som gjorde mig glad og fik mig til at føle mig fri. Tilsidst blev det bare en pligt, en spændetrøje. Men har lidt tænkt at det måske bare var en blokade ligesom en skriveblokade for en forfatter, og at det sikkert ville komme igen på et tidspunkt. Det er så småt ved at komme igen. Ligeså stille kommer der nye ideer og jeg begynder at kunne se lyset igen. Lidt klicheeagtigt måske, men helt bogstaveligt mener jeg faktisk, at jeg er begyndt at kigge efter lysets bevægelse hen over overfladerne igen. Og efter grafiske former og sjove finurligheder, ligesom jeg gjorde før jeg startede i lære. Jeg tror det kan være farligt at gøre sin passion til en levevej og måske ville jeg ikke råde alle til at gøre det. Meget af passionen ved det forsvinder, men jeg håber meget at min kommer tilbage snart.

Næste uge begynder at se en smule pakket ud i kalenderen, i hvert fald i forhold til hvordan denne uge har set ud. Mandag skal jeg jo arbejde. Skal blive dejligt rent faktisk at få noget fra hånden. Tirsdag skal jeg holde møde med agenten og torsdag har jeg møde med en fyr fra deres skattevæsen. Bliver nødt til at skal have styr på hvordan det skal fungere med det der Tax File No og ABN nr. Er i øvrigt slet ikke sikker på om jeg må have et ABN (Australian Business No), men det regner jeg med at han kan fortælle mig alt om. Forhåbentligt falder der noget mere arbejde af på mandag, idet jeg jo har tid i kalenderen onsdag. Hvis ikke der sker mere tror jeg at jeg tager til Sydney torsdag aften og kører med Thor til Brisbane fredag el. lørdag. Gad godt at se Surfers Paradise, selvom alle siger at det er hæsligt, og Byron Bay, som alle siger er helt fantastisk. Ved godt at det måske er dumt at rejse midt i det hele, men det føles bare heller ikke rigtigt at sidde her i Melbourne i blæst og regne og vente på at nogen skal ringe. Hvis det er meningen at jeg skal tage hjem i starten af oktober og være gået totalt fallit, så vil jeg i det mindste ha set noget af landet og lært at surfe!


2009-09-11 • 2 Comments • Categories: Architecture |  Canon Ixus 70 |  Traveling |  
RutchebaneJa jeg er stadig i liveWhat to do?
 
134 photos • 14105111 visits • template by dolichocephale • made with Pixelpost