fotomaniac.dk ©
 
Love is in the air
Love is in the air

Kære dagbog

Undskyld jeg har været så dårlig til at update, men der er sket virkelig meget, og jeg har været meget uden for internet rækkevidde.

Jeg er tilbage i Melbourne, og det begynder så småt at føles som hjem. Selvom jeg ikke har mit eget sted endnu, er det dejligt med følelsen af en fast base.

Mine dage i Byron Bay har været helt fantastiske og lige hvad jeg havde brug for. Da jeg kom derop lørdag i forrige uge, var jeg virkelig ikke meget værd. Var helt nede og vende, og kunne slet ikke se hvordan jeg nogensinde skulle kunne blive glad igen, og hvordan mine drømme skulle blive opfyldt. Men nu er jeg på den anden side og er meget glad for at jeg tog derop, selvom jeg faktisk missede et assijob den lørdag.

Byron Bay er en rigtig ferieby ved vandet, og filosofien handler mest om at slappe af, surfe og have det sjovt. Der er en dejlig laid back feeling og masser af vibe. Kan forestille mig at det kan være ulideligt crowded om sommeren, men her er jo forår nu, så alt var lige tilpas. På det totalt hippieagtige hostel mødte jeg på mit værelse to meget unge tyske tøser, som umiddelbart virkede stille og rolige, men som hurtigt viste sig at være nogle rigtige festaber. Det var umuligt at få lidt tid alene, og de forsøgte alt hvad de kunne at få mig i bedre humør og være social med dem. Så jeg drak et par øl med dem, både lørdag, søndag og mandag, men forsøgte alligevel at holde lidt igen med den vilde druk. Havde jo også behov for at slappe af og tænke tingene igennem og ikke bare glemme det hele i alkoholtåger.

Tirsdag skulle de tyske tøser rejse videre til Brisbane og jeg begyndte på 3 dages surfundervisning, men var tæt på at give op pga mit dårlige humør og manglende selvtillid. Heldivis viste det sig at være sjov alligevel og jeg kom da også op at stå på boardet en enkelt gang. Men puh, hvor er det en hård og svær sport. Det ser så nemt ud, men det er det ikke, skal jeg hilse og sige.

Efter surf var jeg utrolig træt og smadret, og havde allermest lyst til at hoppe i køjen tidligt, men fik alligevel, efter et bad, trukket mig selv op. Tvang mig selv til at gå ud i fællesområdet og snakke lidt med folk og prøve at få mig selv lidt mere i ferie/rejse/backpackermode. Lykkedes meget godt og faldt i snak med to søde fyre, Tom og Jarrod, og Toms polske kæreste. Før jeg havde set mig om havde de slæbt mig med i byen i klipklappere for at danse på bordene på Byron Bays mest Crazy Daisy agtige diskotek. Dig som kender mig godt, ved at jeg ALDRIG danser, men foretrækker at hænge et sted med øl og bare snakke. Men Jarrod fik nu alligevel på forunderlig maner lokket mig og der var virkelig noget i luften. Jeg skal spare dig for de slibrige detaljer, men lad os bare sige at jeg var meget træt og tømmermændsplaget da jeg sagde farvel til Jarrod onsdag morgen, hvor han skulle videre til Brisbane og jeg skulle surfe. Inden surf kunne jeg dog lige nå 2 timers søvn, og smed tøj og klipklappere og hoppede i køjen. Da jeg vågnede var jeg endnu mere træt og kunne ikke finde mine klipklappere. Skulle jo bruge dem. Man kan jo ikke tage på stranden og surfe uden klipklappere. De eneste klipklappere på værelset var størrelse 40, og mine fødder er altså str. 36. Tænkte at de nye piger som havde tjekket ind torsdag, måske havde taget fejl af deres og var kommet til at tage mine på istedet. Men havde ikke tid til at lede videre så jeg tog afsted til surf uden.

Superdejligt, på trods af sandstormen, som du måske har hørt lidt om i nyhederne hjemme. Vi havde en rigtig god instruktør den dag, og lige som jeg var på nippet til at give op, kom han mig til undsætning og lovede mig at han skulle hjælpe mig med at komme op på det board inden dagen var omme. Som sagt så gjort og jeg stod perfekt i ca. 15 sekunder. Fantastisk følelse efter så lang tids slid, og når man havner i vandet, så vil man bare gøre alt for at prøve det igen og igen og igen.

Da jeg kom tilbage til hostlet var jeg bare supertræt, brugt og ødelagt. Men glad. Meget glad faktisk. Fik en sms fra Jarrod, at de var taget til Stradbroke Island ud for Brisbanes kyst, og at jeg meget gerne måtte følge efter, og støde til når jeg skulle tjekke ud fra Byron Bay fredag. Sagde jeg ville tænke over det. Ville jo heller ikke virke alt for ivrig... Spurgte ham i øvrigt om jeg måske havde forbyttet mine klipklappere med hans, idet jeg stadig ikke kunne finde dem. Men han havde sine og de nye piger på mit værelse havde ikke set skyggen af dem heller. Meget meget mærkeligt, og mysteriet er stadig ikke opklaret. Hvordan kan et par klipklappere som jeg har haft på siden jeg har været i bad, til jeg gik i seng, pludselig vokse fra en str. 36 til en str. 40 på to timer, mens jeg sover? De bor og lever en anden dimension i et parrallelt univers måske.

Gik tidligt i seng onsdag aften. Var bare træt og min krop var totalt ødelagt. Havde ondt i alle muskler, blå mærker overalt og hudafskrabninger på begge knæer efter at surfe. Men torsdag morgen skulle det vise sig bare at være endnu værre. Havde meget svært ved at overskue mere surf, og fortrød faktisk lidt at jeg havde booket 3 dage i streg. Det var ellers perfekt surfvejr, med god vind og høj sol, men jeg var for træt. Kom aldrig op at stå på boardet den dag men på trods af det, har det været en superfed oplevelse og det er bestemt noget som jeg vil prøve af igen. Kunne være fedt at blive god, selvom udsigterne til det, godtnok er meget meget lange. Svært men sjovt. Og endnu en ting på listen over musthave Ozzieoplevelser jeg kan krydse af.

Jeg undskylder, men der er bare så meget at fortælle, og jeg vil jo gerne have det hele med. Jeg håber ikke du er blevet træt, men hvis du er, er det okay at holde en pause, og komme tilbage. Men du må love mig at læse resten, for det er nu det bedste kommer...

Besluttede torsdag at jeg ville tage til Stradbroke og mødes med Jarrod, Tom og Toms kæreste igen. Men altså mest for at mødes med Jarrod, men det har du nok regnet ud. Så jeg bookede en billet til Brisbane, og sendte ham en sms at jeg ville komme. Fredag kl. 13 var jeg nået til Brisbane, og havde stadig ikke hørt fra ham. Følte mig noget dum og på herrens mark, men det er jo så typisk mig. Bare at gøre hvad mit hjerte føler for og ikke rigtigt tænke på om det kommer til at gøre av. Men der var ikke så meget andet at gøre, end at finde et ledigt hostel, og en billig flybillet tilbage til Melbourne el. Sydney så snart som muligt. Hostel først. På mystisk vis var alt på Stradbroke Island og i hele Brisbane fuldt booket, så jeg havnede på det eneste ledige hostel i miles omkreds, helt ude i forstaden Manly. En lille soveby med en yaghthavn. Skal ellers lige love for at jeg var kommet til verdens mest gudsforladte hostel, og tænkte endnu engang over, hvad i alverden jeg havde rodet mig ud i. Bedst som jeg havde tjekket ind ringede Jarrod. Han havde været uden telefonforbindelse i to dage og været helt desperat for at kunne få fat i mig. Da det så heldigvis lykkedes var det jo desværre lidt for sent. Men de ville være tilbage i Brisbane dagen efter, så jeg måtte bare få fredagen til at gå så hurtigt som muligt, så jeg kunne komme til at se ham igen.

På det gudsforladte hostel rendte jeg ind i den alletiders klassiske redneck hillbilly, som du har spået jeg ville møde. Han var ikke bleg for at drikke et par øl og ej heller bleg for at lade mig vide, at der ikke var noget han hellere ville, end at komme en tur i kanen med mig. Tak for kaffe siger jeg bare. Normalt får jeg den ikke servert helt så direkte som han valgte at melde ud. Men heldigvis havde han da masser af charme i ærmet, til at få halet mig ind. Jeg kan lige lave en liste over hans allerbedste kvaliteter... Pensioneret, 29årig-men ligner 45, elsker at have en joint i den ene hånd og en bajer i den anden, skilt og sidst men ikke mindst dømt for 2 væbnede bankrøverier! Valgte at tage det i stiv arm og nøjes med at tæve ham i pool og forklare ham at han godt kunne glemme alt om nogensinde at komme i nærheden af tættere på end en meter. Heldigvis tog han det pænt og forsøgte at undskylde sig med at han forresten også følte sig frelst af Gud og foretrak at gå i kirke om søndagen! Hvis du synes han lyder slem, så kan jeg afsløre at resten af forsamlingen på hostlet ikke var meget bedre, og jeg kunne ikke vente med at komme væk derfra. Desværre var alt jo totalt booket ud andre steder, og jeg var alligevel for nærrig til at betale 1000 kr. for at overnatte på hotel. Så jeg bed det i mig, og håbede på det bedste. Heldigvis skete der ikke noget. De lod mig være i fred resten af tiden jeg var der.

Endelig blev det lørdag aften, og jeg havde aftalt med Jarrod at gå ud og spise og drikke en øl el. to et sted. Faktisk havde jeg regnet med at han havde Tom og Toms kæreste Magda med idet han jo var på ferie med dem, men det var heldigvis bare os to. Her bliver det jo lidt svært at fortælle præcis hvad der skete. Det var nok mere en følelse vi begge havde, at det var mere end dejligt at ses igen, samtidigt med at vi begge var usikre på situationen. Men een ting er sikkert. Der er tale om mere end alm. god kemi. Senere mødtes vi dog med Tom, som bor i Brisbane og nogle af hans venner men selvom vi prøvede at være sociale med dem, var det nok bare tydeligt for det fleste hvar der var ved at ske. Desværre måtte jeg sige farvel til ham tidligt på natten og tage tilbage til det frygtelige hostel. Meget mod vores begges vilje, men Jarrod skulle meget tidligt op, og med en flyver hjem til Auckland, New Zealand næste morgen. Ja.... det er ham der er kiwi'en. Jeg ansøgte om working holiday visum i NZ straks jeg kom tilbage til hostlet, og fik en mail igår om at ansøgningen er gået igennem.

Nu er det torsdag og jeg har talt med Jarrod på skype i en time idag. Han har skrevet en sang om mig! Ja, det lyder totalt klicheeagtigt, men det er nok noget nær det pæneste kompliment jeg nogensinde har fået. Og jeg kan ikke vente til at have råd til at flyve over og besøge ham.

Helt kort her til sidst... Så tog jeg fra Brisbane til Sydney søndag og besøgte Jessica, som du nok husker (min danske venindes veninde), og mødtes med Amanda (Sydneypigen som jeg mødte på hostlet) mandag til middag. Og ja tirsdag tilbage til Melbourne, for at være klar til arbejde onsdag. Folk er så småt begyndt at ringe, og jeg har fået ny energi til at klø videre på. Jeg er slet slet ikke klar på at tage hjem og vil bare så gerne at det hele skal lykkedes. Jeg ved at du måske tænker det er en stor mundfuld nu, i forhold til Jarrod i New Zealand især fordi jeg jo ikke kender ham særligt godt. Men det føles bare meget rigtigt, og jeg fortjener den følelse jeg har når jeg er sammen med ham. Og nej, jeg har ikke planer om at flytte til NZ bare sådan lige. I første omgang bliver det nok en uge. Vil prøve at kombinere det med nogle møder og planlægge nogle shoots til stock derovre. Men jeg vil også gerne tilbage til Melbourne og arbejde videre på de frø som jeg har sået her. Det går stadig langsomt, men lidt sker der da, selvom penge bliver mere og mere et problem. Men regningerne i DK for oktober er betalt, så nu handler det bare om at tjene til næste måned og jeg er indstillet på at måtte finde arbejde inden for en anden genre, bare for et stykke tid, for at kunne skrabe nok penge sammen. Men hvis det er det som skal til, for at jeg kan blive, så må det være sådan. Og ja kald mig bare ustabil, men ligenu er jeg meget meget glad lige så glad som jeg var ked af det for 2 uger siden. Se det er hvad sol og omsorg kan gøre for en.


2009-10-04 • 3 Comments • Categories: Canon G10 |  Landscape |  Nature |  Portrait |  Summer |  Traveling |  
What to do?Love is in the airThe honeymoon
 
134 photos • 14105048 visits • template by dolichocephale • made with Pixelpost