fotomaniac.dk ©
 
A little bit about everyday life in Oz
A little bit about everyday life in Oz

Kære dagbog

Indtil videre, har jeg mest skrevet om, hvordan min rejse har været og om at finde arbejde hernede. Som du jo har læst, så går det ikke så godt, og det har stadig stor indflydelse på mit humør.

Men jeg tænkte jeg ville skrive lidt om, hvordan min hverdag efterhånden er begyndt at se ud. Hvis man da kan kalde det hverdag. Efter næsten 3 måneder hernede begynder jeg efterhånden at føle mig hjemme og holder meget af Melbourne og stemningen her. Mange steder kan sammenlignes med København, selvom Melbourne er meget større.

Jeg er flyttet ind i et værelse i Clifton Hill, som er et meget stille og roligt kvarter, med masser af victorianske byhuse, en café, parkområde, og gode indkøbsmuligheder i nærheden. Melbourne er meget præget af den victorianske byggestil, som er kendetegnet med en lille forhave indhegnet af dekorativt gitter og en lille baghave. Nogle huse er i to plan andre kun i et. De fleste huse er smalle og ligger helt tæt op ad hinanden, som giver det meget en rækkehusfølelse. De fleste huse er velegnede til at dele mellem flere lejere, således at hver har sit værelse og fælles køkken, bad og stue. Mange australiere bor sådan i mange år, før de beslutter at blive gift, købe hus og få børn. Det hører til sjældenhederne at bo alene i en mindre lejlighed, dels fordi det ikke rigtigt findes, og dels fordi det er meget dyrt. Man giver typisk 150-200$ om ugen for at leje et værelse i et sådan byhus, hvilket svarer til omkring 2600-4500 kr. om måneden. Nogle værelser er møblerede og andre ikke. I mit tilfælde giver jeg 130$ om ugen for et meget lille værelse i dårlig stand og uden møblering. Hvilket i virkeligheden nok var et dårligt valg, idet jeg pt sover på en luftmadras som bliver flad i løbet natten. Ikke helt optimalt. Til gengæld er Justin og Alex, en gut på 35 og en pige på 26, som jeg bor med, supersøde og meget hyggelige at hænge ud med. Til tider bliver til lidt for mange VB's om aftenen inden sengetid, men hvad.

Det meste af min tid går med at søge arbejde og socialisere. Typisk står jeg op omkring 9-10 tiden, med mindre jeg har et møde, så er jeg gerne oppe ved 7-8 tiden. Hvis ikke jeg har planer, tager jeg som regel ind til CBD (Central Business District- aka Centrum) for at gå på biblioteket og benytte deres gratis internet. Jeg har købt en usb modem, men internet hernede er simpelthen så dyrt. Man betaler for data og ikke båndbredde og jeg bruger typisk 500-600 kr. om måneden bare på det. Så derfor gælder det om at benytte de gratis glæder. Hvis man er heldig, er det IKKE en facist som står vagt, og mener at man skal putte alle sine ting i de aflåste skabe inden man går ind. I så fald er man ( jeg) gået forgæves og jeg kan jo ligesom ikke rigtigt arbejde uden min computer mm.

Det meste af dagen bruger jeg på at få fat på folk på diverse magasiner, fotografer, agentbureauer mm. Besvare mails, og sende nye opfordringer og cv'er ud. Efterhånden som tiden går, bruger jeg nu mere og mere den tid på at søge jobs på nettet, skrive ansøgninger og ringe til folk, for at følge op. Alting går meget langsomt hernede, og det begynder at blive mere og mere tydeligt at de ikke arbejder ligeså effektivt og hurtigt, som vi gør hjemme i Danmark. Desuden er jeg jo et utålmodigt menneske, og hvis der er noget jeg hader, så er det at vente. Men der går meget tid med det. Tålmodighed er en dyd jeg må lære at udvikle. Til tider er jeg heldig at få et møde og hvis jeg er meget heldig bliver jeg ringet op. I starten da jeg lige var kommet herned, var jeg meget ivrig og entusiastisk, med masser af gåpå mod, men efterhånden som jeg bliver ved med at løbe panden mod muren, har jeg mistet meget af gejsten. Det bliver mere og mere åbenlyst for mig, at jeg for det første mangler erfaring og for det andet ikke har finanser til at skyde de jobs som jeg er god til. Mest af alt fordi jeg endnu ikke har det udstyr, som det kræves. Desuden begynder jeg efterhånden også at mærke at finanskrisen har haft sin indflydelse. Jeg har i 4 uger ikke hørt fra en eneste fotograf, som har brug for assitenthjælp, og det virker i det hele taget også som at de heller ikke har supermeget at lave.

De fleste mennesker hernede, er meget søde, og yderst villige til at hjælpe. Man skal bare vide at det ofte bare er tomme ord, for at få en ud af røret, så de kan komme videre. Mange af de fotografer jeg har mødt, og også agenter, stiller spørgsmålstegn ved at jeg stadig er villig til at assistere. De synes jeg er overkvalificeret og siger at jeg bare skal komme igang med at finde mine egne kunder. Det er jo i for sig også rigtigt. I virkeligheden er jeg jo ikke interesseret i at blive ved med at assistere, men faktum er at jeg har behov for at tjene penge til at leve for. Det har klart vist sig at være lettere sagt end gjort. I øjeblikket føler jeg mig fanget imellem to fronter. På den ene side er jeg overkvalificeret til assistentarbejde og på den anden er min portfolio stadig ikke stærk nok, til at jeg kan få kunder, ifølge de agenter jeg har talt med. Så nu er jeg begyndt at søge andre jobs. Slavejobs. Deltidsjobs i andre brancher. Bare så jeg kan få smør på mit brød. Det føles underligt at gå fra et ret så velbetalt job og en beskyttet tilværelse i Danmark, til faktisk at have svært ved at få selv de simpleste job på den anden side af jorden. Mit selvværd lider under det og jeg begynder efterhånden at føle mig ret så uduelig. Men der er intet andet at gøre, end at blive ved.

Et andet aspekt af livet her i Australien, er at få en omgangskreds. Det er faktisk gået rigtigt fortrineligt og jeg er blevet meget gode venner med den tyske pige Catrin, som jeg mødte på hostelet i Fitzroy. Hvis jeg ellers er i Melbourne og vi begge har tid, mødes vi gerne når hun har fri fra arbejde og jeg er færdig med mine møder og jobsøgnings sceancer. Så går vi ud og spiser, og snakker om hvor mærkeligt det er at være i Australien, og hvor meget anderledes tingene bliver gjort her, i forhold til i Europa. Det er forholdsvis billigt at spise ude og kan nærmest bedre svare sig, end at starte med at bygge et helt nyt forråd af råvarer op. De fleste ting hernede koster det samme som hjemme, bortset fra tøj, som er billigt, og som før nævnt at spise ude. Desuden ses jeg stadig med Nicole og Caroline, pigerne jeg coutchsurfede med og ind imellem med den engelske gut Will, som jeg også mødte på hostelet i Fitzroy.

Efterhånden har jeg været i Sydney 3 gange til møder og jobsamtaler. Det er altsammen gået godt, men stadig ikke godt nok til at noget har båret frugt. Når jeg er der, hænger jeg ud med Thor, min danske kammerat, Jessica, min danske venindes veninde, og Amanda, som jeg også mødte på hostlet i Fitzroy. Så alt i alt, synes jeg jo at jeg har fået en god, lille omgangskreds af søde folk, som bare er fede at hænge ud med, og som alle er potentielle venner for livet.

Når alt kommer til alt, er jeg stadig meget glad for at jeg tog afsted, også selvom at det lige nu er rigtig meget hårdere end jeg havde forventet. Det at jeg har mødt Jarrod, gør jo også en stor forskel, og han er i det hele taget bare en god støtte og en fantastisk fyr, som bare ønsker at jeg er glad og vil gøre hvad som helst for at hjælpe med at nå det mål.

Derfor har jeg også besluttet at denne uge, indtil videre er sidste chance for Australien, i denne omgang. Hvis ikke jeg får noget positivt feedback på de ansøgninger jeg har ude nu, tager jeg tilbage til Auckland, for at være sammen med ham. Planen er at finde et slavejob, som er forholdsvis nemt at arbejde med, i et par måneder, tjene lidt penge og prøve at spare lidt op, til at klø videre på efter nytår. Jeg har ikke givet op med at skaffe kunder her i Australien endnu, men jeg har desperat behov for at tjene penge, og hvis jeg alligevel skal arbejde et slavejob et stykke tid, kan jeg ligeså godt gøre det derovre, og være lidt sammen med ham.


2009-10-28 • 1 Comments • Categories: Architecture |  Canon G10 |  Landscape |  Music |  Portrait |  Traveling |  
The honeymoonA little bit about everyday life in OzThe Recession part 1
 
134 photos • 14105063 visits • template by dolichocephale • made with Pixelpost