fotomaniac.dk ©
 
The Recession part 2
The Recession part 2

Kære Dagbog

Som tiden går bliver der længere og længere imellem mine poster, og dermed også meget mere at fortælle. Så for ikke det skal blive alt for langt og kedeligt, har jeg delt det op i flere omgange denne gang.

Efter 10 dage med både jobsøgninger, og forsøg på at "chill the fuck out!" som Jarrod siger, var jeg klar til kamp om jobbet tilbage i Sydney. Fredag d. 13. november mødtes jeg med Elizabeth, som står for at organisere ansættelsen af de nye fotografer de har brug for. Det gik rigtigt godt, omend en lille bemærkning omkring min alder/ unge udseende kom op. En halv time efter samtalen ringede hun tilbage til mig, at hun gerne ville have mig til 2. samtale med madredaktøren og AD'eren på Delicious, idet det i virkeligheden er dem som skal beslutte hvem som skal ansættes.

Nu skal det hele jo ikke handle om arbejde, der skal jo også være plads til sjov, og heldigvis bød weekenden på en del aktivitet. Fredag aften mødtes jeg med Sammy og hans udelukkende fransktalende kammerat, som endelig havde fået nosset sig sammen til at komme til Australien. Det var rart endelig at spendere lidt tid med nogen, som jeg rent faktisk kender, omend det også var noget mærkeligt at se ham igen, efter så lang tid. Det er jo ikke rigtigt fordi jeg har ændret min personlighed siden jeg tog afsted, men meget er jo sket, og et eller andet sted er jeg jo nok ikke helt den samme. Lørdag, havde min veninde Jessica inviteret mig til farvelfest for hende og nogle af hendes venner, som alle skal ud og rejse i noget tid. Men det er nu stadig lidt underligt at være til fest med 40 mennesker man overhovedet ikke kender.

Den efterfølgende tirsdag tog jeg tilbage til News magazines for at møde den kendte Valli Little (delicous' svar på Donna Hay) og AD'eren Scott. Desværre kunne hun ikke deltage i mødet fra starten, så det var bare Elizabeth, Scott og jeg. Heldigvis synes Scott rigtig godt om min portfolio og mit slideshow, og vi havde i det hele taget en rigtig god snak. Efter ca 35 min. byttede Scott og Valli over, idet hun var kommet tilbage på kontoret. Desværre er hun en meget travl dame, og hun virkede i det hele taget ikke som om hun overhovedet var forberedt på hvem jeg var, og hvorfor jeg var der. Hun bladrede hurtigt igennem min portfolio og efterlod mig med fornemmelsen af at hun troede jeg var ude efter assistentarbejde. Mest af alt fordi hun tilbød mig at tage med på et shoot den kommende fredag, for at kigge med over skulderen, og se hvordan et shoot foregår. Ikke nogen særlig god afslutning på et møde, selvom det var gået supergodt med AD'eren. Efterfølgende sagde Elizabeth, at hun ville vende tilbage til mig snarest muligt.

Tilbage hos Thor og Hazel, hvor jeg som regel overnatter når jeg er Sydney, var der er ikke så meget andet at gøre, end blot at vente igen. Jeg hader ventetid, især når man sidder med følelsen af at det kan gå begge veje, og ikke aner hvor længe man skal vente. Onsdag eftermiddag besluttede jeg mig for at give Elizabeth et ring, for at aftale at tage med på shoot fredag, og for at høre hvordan hun synes det var gået, og ikke mindst, om der var andet jeg kunne gøre for at forbedre mine chancer. Hun fortalte mig at hun ikke synes jeg havde formået at overbevise dem om at jeg havde nok erfaring og i det hele taget havde fremstået noget "junior". Desuden mente hun at det ville være et dårligt træk at tage med på shoot om fredagen, men at hun synes jeg skulle skrive en email til AD'eren, og tilbyde dem et testshoot, så de kan se hvordan jeg arbejder. Som sagt så gjort.

Efterfølgende tog jeg ind til Sydney CBD (Central Business District) for at kigge lidt på operahuset, vandet, gå en lang tur, og tænke det hele igennem. Besluttede mig for at jeg et eller andet sted synes at det med testshootet er en rigtig dårlig idé, og at følelsen af de ikke engang rigtigt selv ved hvad der skal ske, gjorde mig bare rigtigt forvirret. Desuden er der jo Jarrod og på et eller andet tidspunkt må jeg jo beslutte hvad jeg vil. Om det er kærlighed eller karriere. Jeg må jo indrømme at jeg lige gerne vil begge dele. På den ene side er jeg ikke klar til at opgive mine karrieredrømme for at satse på kærligheden. Men jeg vil heller ikke være den som opgiver kærligheden for at klatre op ad karrierestigen i ensomhed. Men når alt kommer til alt så handler det hele om penge, og hvis ikke jeg finder en måde at tjene penge på hernede, ja så er både det ene og det andet udelukket.

Efter endnu et aftenmåltid alene, denne gang dog yderst selvvalgt, og adskillige tårer senere, besluttede jeg mig faktisk for at jeg ikke ville lade News Magazines køre mig rundt i manegen. Hvis det er meningen jeg skal have det job, er stadig med i kampen, men jeg er ikke villig til ligefrem at tigge og bede om det. Så enden på det blev, at jeg på et eller andet plan er villig til at ligge min karriere på hylden for en tid, og bruge resten af min tid i Auckland sammen med Jarrod. Min returbillet hjem til Danmark er d. 10. februar og min rejseforsikring udløber lige omkring der. Så uanset hvordan jeg vender og drejer det så skal der skaffes rigtig mange penge til ny rejseforsikring, samt alle udgifterne hjemme i Danmark. Hvis ikke jeg får det her job, eller på magisk vis finder en anden vej til at tjene gode penge, så må jeg tage hjem i februar og gå på dagpenge et stykke tid. Det er ikke den optimale løsning, men jeg kan ikke blive ved. Dog håber jeg at løsningen viser sig inden da.

Da jeg kom tilbage til Thor og Hazel sent den onsdag aften, kunne jeg mærke at det var den rigtige beslutning jeg havde taget. Det føltes godt og jeg havde det allerede meget bedre. Og heldigvis næste formiddag blev jeg bekræftet i, at det var den rigtige beslutning. Jeg fik svar tilbage fra AD'eren, at de desværre slet ikke havde tid til at gennemføre testshoots i øjeblikket, men at han synes vores møde var gået godt, og at hans synes min portfolio passede rigtig godt på mange af deres magasiner. Med en god fornemmelse i maven af, at der nu ikke var mere at gøre end at vente på deres beslutning, bookede jeg min billet til Auckland, med retur d. 4. februar. Hvis jeg skal hjem, har jeg en uge til at sige farvel til alle i Sydney og Melbourne, men hvis jeg får jobbet, skal jeg starte lige omkring der alligevel. Det giver mig 2,5 måned sammen med min kiwi, til at holde sommer, slappe lidt af, og skyde mine egne ting og finde alternative muligheder for at tjene penge.


2009-12-02 • 1 Comments • Categories: Architecture |  Canon G10 |  Summer |  Traveling |  
The Recession part 1The Recession part 2Far, far away from home on my birthday
 
134 photos • 14105050 visits • template by dolichocephale • made with Pixelpost