fotomaniac.dk ©
 
Far, far away from home on my birthday
Far, far away from home on my birthday

Kære Dagbog.

Nu har jeg så været i Auckland, hvor Jarrod jo er flyttet ind i ny lejlighed, i to uger. Han passer sit arbejde, mens jeg prøver det bedste jeg kan, at være en mellemting mellem bare mig, Domestic Suzy, og Jarrods prinsesse.

På et eller andet plan passer det mig meget godt bare at gå rundt her og slappe lidt af, mens jeg ligeså stille får nye ideer til billeder, piller lidt i overfladen på den New Zealandske fotobranche og laver aftensmad til min kiwi.

Desuden har jeg forsøgt mig på lidt mere arrangerede stockfotos her i Jarrods stue, som er yderst fattig på møbler men meget rig på dagslys. Perfekt til mad foto. Har sågar fået hul igennem til mad magasinet Dish, som er NZ's svar på Mad & venner. De er yderst interesserede, og vi har aftalt at mødes onsdag d. 9. december. Derudover planlægger jeg at skyde en lokal sag til en gammel kending hjemmefra, men det kan du høre mere om senere, når det hele er færdigt efter jul. Så lidt ro på overfladen hjælper mig helt klart, selvom humøret stadig er meget op og ned. Jeg prøver stadig mit bedste og Jarrod støtter mig i alt hvad jeg gør. Akkurat ligesom min far. Hvad mere kan en pige ønske sig?

Det store issue det meste af sidste uge, har været min fødselsdag. Som du jo måske har opdaget, så er jeg jo blevet en gammel tøs og rundede 30 i mandags. På trods af det, er jeg stadig en lille pige inden i, og min fødselsdag betyder meget for mig. Jarrod har været på den anden ende og meget nervøs for om jeg skulle blive skuffet. Men når han gør alt hvad han kan for at gøre mig glad, så kan jeg ikke forlange mere. Fredag tog han mig med til Pearl Jam koncert, som var helt fantastisk. Jeg har ikke hørt dem live før, men har altid været et stort fan, så det var en stor oplevelse, og en dejlig gave. Lørdag havde han arrangeret alle sine venner til at komme til drinks & snacks party, og selvom de jo ikke er mine venner, så er de alle supersøde, og vi havde en dejlig fest. Men somom det ikke var nok tog han mig ud at spise i mandas, fordi det jo var selve dagen og jeg må jo sige at jeg ikke havde regnet med en fødseldag der skulle var 4 dage. Så tak min skat... du gør mig meget glad.

Ang. Jobbet i Sydney, så tager det hele tiden en ny drejning, ligesom alt muligt andet her. De har en plan til de laver en ny. Elizabeth, som jo har stået for at arrangere jobsamtalerne, vil nu have mig til en 3. samtale med AD'erne fra 2 andre mad magasiner, og forslår at jeg laver testshoots med dem efterfølgende. Desværre er det jo sådan at jeg er i Auckland og arbejder på et projekt som først er færdigt lige før jul. Så jeg har sagt at jeg meget gerne vil møde dem, men at det tidligst kan blive i Januar. Så det næste er at jeg skal ringe til dem begge, have en samtale over telefonen, og aftale hvornår vi kan mødes i starten af det nye år. Guderne må vide om de så har tid til testshoots eller ej. Nu må vi se. Men bedst som man tror at man er på den sikre side, så er man det ikke. De siger de vil lave en endelig beslutning i midten af januar, men hvem ved. Det kan jo også nå at ændre sig. Kryds fingre.


2009-12-03 • 2 Comments • Categories: Canon G10 |  Koncert |  Landscape |  Music |  Traveling |  
The Recession part 2Far, far away from home on my birthdayKiwi & Danish pastry
 
134 photos • 14105060 visits • template by dolichocephale • made with Pixelpost